Jeg guider dig din vej til dine mål

Når du vil: løse problemer, udvikle dig, nå dine mål, af med vaner, finde indre ro...

Martine Grandjean, Psykoterapeut, Hypnoterapeut, NLP coach, Mindfulness instruktør og Åndedrætsterapeut, Underviser samt Reiki-healer

Jeg er uddannet på Hypnoseskolen i 2009 og Psykoterapeutakademiet i 2018, en 4-årig grundig uddannelse, med basis i Master NLP- og hypnoterapeut uddannelsen. Alle 4 år med egenterapi, øvetimer og supervision efter kriterier godkendt af Styrelsen for Patientsikkerhed.

Se www.hypnoseskolen.dk og www.psykoterapeutakademiet.dk. Her har jeg også taget kurset i EFT – se mere her.

Min vej ind i hypnose- og terapeutverden ledte mig videre til Reiki healing i 2010 hvor jeg tog Reiki I og Reiki II kurserne og praktiserede som frivillig på messer, træningsaftener mm.

I 2013 begyndte jeg på et 11-årigt forløb indenfor esoterisk filosofi og har i samme forbindelse taget et induktions-massagekursus.

I 2022 afsluttede jeg uddannelsen som mindfulness instruktør og åndedrætsterapeut fra Center for Bedvidsthed – www.centerforbevidsthed.dk.

Jeg har haft klienter siden starten af min uddannelse i 2008.

Tidligere er jeg uddannet i Retorik og Kommunikation og arbejder udover med klienter også deltids med administration og ledelse på en international skole.

Fra 2014-2018 arbejdede jeg som frivillig net- og chatrådgiver på Livslinien.

Siden 2017 underviser jeg i grundmodulerne på Hypnoseskolen. 

Som uddannet på Hypnoseskolen, har jeg skrevet under på et sæt etiske regler, som jeg overholder i min praksis.

Jeg videreuddanner mig løbende ligesom jeg deltager i erfa- og supervisionsgruppe.

Det at kunne guide folk til at hjælpe sig selv føles som en stor gave. Og jeg under alle at kunne give sig selv den gave at følge netop deres vej.

Vi lever så længe vi lærer!

Mål: Vægttab

Martine har en enestående evne til at formidle ro og tryghed, hvilket gør det let at overlade sig i hendes varetægt. Hendes viden og indsigt medfører, at hun favner bredt i forhold til såvel terapi som hypnose.
Det har været en glæde at være i behandling hos Martine, som jeg kun varmt kan anbefale andre at opsøge.

Bente

Mål: At sove bedre

Det foregik roligt og behageligt. Mit problem blev taget seriøst og der blev arbejdet professionelt med det. Jeg har efterfølgende sovet bedre. Tusinde tak, Martine!

Anitta

Problem: flyskræk

Hypnosen fungerede på den måde, at jeg ved min første flyvetur følte, at jeg havde en lille skytsengel siddende på skulderen – en form for ekstra bagage, som tog angsten for mig. Hypnosen var en kæmpe oplevelse og øjenåbner, og kunne også bruges i andre sammenhænge.

AnneMette

Mål: bedre til at tage kritik

Martine har hjulpet mig med bedre at kunne modtage og bruge kritik konstruktivt.

Carina

Problem: kræsenhed

Sessionen hos Martine var en meget behagelig oplevelse, meget givende. Jeg har siden tænkt meget på min oplevelse og føler, at det har givet mig mod og mulighed for at komme videre med mig selv.

Karin

Jeg har gennem årene bl.a. hjulpet klienter på deres vej gennem nogle af disse udfordringer:

Flyskræk
Højdeskræk
Tandlægeskræk
Konfliktskyhed
Jalousi
Vægtreduktion

Rygestop
Stress
Mål i livet
Vælge med hjertet
Fobier
Traumer

Kræsenhed
Regression til tidligere liv
Fysiske smerter (under lægekontrol)
Leve i nuet
Acceptere livsvilkår