Vi taler om gode og dårlig vaner, men vaner hænger også sammen med måden vi lærer på. Og vi kan blive klogere på os selv ved at se bagom vores vaner.
Hvad er en dårlig vane? Mange vil nævne f.eks. at bide negle. Eller at spise lidt mere end vi egentlig behøver. Eller rygning. Hvad er så en god vane? At børste tænder morgen og aften. At sige tak for mad. At have en god løberutine. Men er det altsammen vaner? Ja – vaner er ting vi gør igen og igen. Mange af dem bliver ubevidste – vi bider negle uden at tænke over det, vi tænder en cigaret bare fordi det gør vi altid efter et måltid. Vi børster tænder også næsten uden at tænke over det. Og ja, nogen løber fordi det bare er blevet en del af deres liv.
Hvorfor opstår disse gentagne handlinger? Ifølge Charles Duhigg, der har skrevet bogen “The power of habit: why we do what we do in life and business”, består en vane af 3 dele:
- En trigger/påmindelse/signal – der igangsætter vanen
- En handling/reaktion – som er den adfærd vanen består af
- En belønning, som er den følelse som handlinger giver
F.eks. en ryger, der altid får lyst til en cigaret efter maden. Dvs. mætheden i maven er triggeren, at tænde og ryge cigaretten er handlingen, og følelsen af nikotinen i blodet – samt måske pausen – giver en god fornemmelse i kroppen.
Og så det har også noget at gøre med den måde vi lærer på. Vi lærer simpelthen ved at gentage ting. Små børn har et medfødt instinkt til at imitere og gentage hvad de ser og oplever. Og når de lykkes med det de forsøger, og når vi anerkender dem, føles det godt for dem, og så får de energi til at fortsætte.
I starten kan det være hårdt og bevidst arbejde at lære noget nyt – men stille og roligt ryger læringen ’ind på rygraden’. Så behøver vi ikke at tænke over det længere – og på den måde sparer vores system på energien. At spare på energien giver bedre mulighed for overlevelse. Når læringen ligger på rygraden, betyder det at den ligger på det mere ubevidste plan, hvor også de automatiske kropsfunktioner ligger, som f.eks at trække vejret, fordøje maden mm.
Det er så de samme mekanismer der kan gøre at det føles som en udfordring at ændre på de i forvejen indlærte rutiner/vaner.
Vi lærer bedst når vi har ro og overskud. Er vi for stressede, hæmmes hjernens kognitive funktioner, og hippocampus, hvor vores langtidshukommelse sidder, kan ikke indoptage ny viden. Så når vi vil ændre noget, skal vi gøre det når vi har ro og overskud.
Det er dem vi kalder dårlige vaner som vi oftest gerne vil ændre på. De vaner, hvis resultat vi ikke er glade for. De mange gode vaner hvis resultat vi ikke vil være foruden skal vi huske at værdsætte.
Bare ved at blive bevidst om dette, sker nogle små ændringer i os. Ligesom hvis vi sætter andre ord på tingene – f.eks. kan man kalde det begrænsende vaner og værdifulde vaner.
Hvis vi vil ændre nogle af de mere begrænsende vaner, er første step at finde ud af, hvad det er, der trigger os, og hvilken belønning vi får ud af vores adfærd – samt hvilket behov belønningen dækker? Kan det behov dækkes på andre mere hensigtsmæssige måder?
Det vil sige at vi bliver nødt til at blive bevidste om de mere ubevidste reaktioner i vores vaner.
Det kan være en ide at aftale med sig selv kun at tænke lidt over det hver dag – finde en nysgerrighed på hvad der trigger, hvilket behov vi får belønnet. Er rygningen i virkeligheden en undskyldning for en pause? En lejlighed til at være social? Kan vi få det behov dækket på andre måder end ved at ryge?
Når vi går nænsomt til værks, afføder det mere behagelige følelser end at slå os selv i hovedet – og dermed er der bedre grobund for ny indlæring.
Nogen mener at det tager mellem 21 og 60 dage at skabe nye vaner, så man skal bare blive ved med en ny handling så længe. Bruge selvdisciplin og viljestyrke. Det virker for nogen.
Men når man ved mere om samspillet mellem det bevidste og det ubevidste, ved man, at det vi IKKE er bevidste om, gør noget ved OS – mens det vi ER bevidste om, det kan VI gøre noget ved.
Så når vi arbejder med nysgerrigt at undersøge de mere ubevidste dele af os selv, har vi et positivt fokus der leder hen imod nye erkendelser og dermed nye muligheder. Og som Sokrates siger: ’The secret of change is to focus ALL of your energy, not on fighting the old, but on building the new’.
God fornøjelse med at gå på opdagelse i dine vaner og bruge dem konstruktivt!